Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Læring, udvikling og dannelse

Læring og udvikling

Vi er i Sydstjernen opmærksomme på, at alle børn bliver støttet i lige netop den udvikling, de er i gang med. Det kan ske ved, at vi i en periode er meget tæt på barnets leg, og hjælper barnet til fx at kunne indgå på flere måder i lege med de andre børn. Vi ser efter, hvad det enkelte barn selv er optaget af, så når det viser interesse, er vi klar med nye oplevelser eller viden. 

Der er store variationer i, hvad vi skal gøre for at et barn kan deltage. Der kan være brug for forberedelse eller barnet har brug for at sidde tæt på en voksen - eller der er særlige regler for nogle børn. Det er også en vigtig del af børnenes læring at vide, at mennesker er forskellige. 

Vi hjælper børnene med, i trygge rammer, at få mange forskellige erfaringer, og blive udfordret af ture, aktiviteter og kropslige udfoldelser. Samtidig har vi stor opmærksomhed på læring i rutinesituationer. Det kan i vuggestuen være ved spisning og i børnehaven det at rydde op efter sig, men også selve frokosten og de mange krav, den stiller til barnet.

Dannelse

Vores børn i Sydstjernen er meget forskellige. Hos nogle børn arbejder vi med meget grundlæggende kompetencer, fx at agere i et fællesskab med mange børn og voksne. 

I arbejdet med barnets dannelse er det af stor betydning, at barnet føler sig som en del af de daglige rutiner, og vi opfordrer derfor familierne til at børnene kommer hver dag. 

Vi ser på det enkelte barns muligheder for deltagelse og retter indimellem særligt fokus på nogle børn, som har behov for tryghed og at være tæt med en nær voksen. Vi samarbejder med forældrene om, hvad barnet har af erfaringer og behov, så vi kan støtte barnet bedst muligt i at indgå i hverdagen. 

Vi har fokus på at børnene bliver selvhjulpne; at de får flere færdigheder fx når der spises sammen, vi øver i at at blive siddende, at spise med bestik og at samtale ved måltidet
 

Hvis du ønsker at læse mere, kan du læse videre i Sydstjernens "Styrkede læreplan" nedenfor.

Dokumenter

Pædagogisk læreplan

Shape Created with Sketch.