Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hjemmebesøg

Hvad er et hjemmebesøg?

Et hjemmebesøg er et tilbud vi giver, når jeres barn har fået plads i Sydstjernens vuggestue. Vi ringer til jer når det er tid til at planlægge et hjemmebesøg og kommer forbi jeres adresse med informationspapir, som gerne må udfyldes og læses inden vi kommer på besøg. På hjemmebesøget snakker vi om fødslen, barnets udvikling, spisning, søvn, opstart i vuggestue osv.

Hvad er formålet?

Formålet med dette hjemmebesøg er at vi møder jer og jeres barn i jeres vante og trygge rammer. Der er bedre tid, plads og ro til at kunne snakke om alt hvad der rør sig, når man sidder i hjemmet frem for at sidde i vuggestuen. 

Hvilken virkning har hjemmebesøget haft i vores arbejde?

Vi oplever et styrket samarbejde mellem forældrene og personalet. Der skabes et tættere bånd og en større forståelse både for personalet, forældrene og for jeres barn. Vi oplever også at børnene er mere nysgerrige når de kommer i vuggestue efter et hjemmebesøg, da de kun skal forholde sig til nye rammer og ikke også et nyt og fremmed ansigt.